NY BEREGNING AF REDUCERET ELAFGIFT FOR DIG MED ELVARME

Fra den 1. januar 2025 ændrer Energinet måden, man beregner reduceret elafgift på for husstande, som bruger elvarme og har et elforbrug på mere end 4.000 kWh om året. Tidligere blev elafgiften beregnet én gang årligt, men fremover vil den blive beregnet hver måned.

Hvad betyder denne ændring for dig?

Med den gamle praksis fordelte Energinet den reducerede afgift jævnt hen over året, men Skattestyrelsen har afgjort, at det ikke var i overensstemmelse med intentionerne i elafgiftsloven. Efter den nye praksis skal elforbrugere betale fuld elafgift af de første forbrugte 4.000 kWh, og herefter reduceret elafgift af resten af elforbruget i kalenderåret.  


Det vil for elforbrugere med elvarme og reduceret elafgift typisk betyde større elregninger først på året, mens regningerne bliver mindre i den sidste del af året. Da ændringen indføres nu, må elforbrugere med elvarme påregne en efterregulering fra deres elselskab. 

Og da Energinets genberegning tager længere tid end først antaget, vil efterreguleringen blive lidt større end der oprindeligt var udsigt til. 

For 2025 og fremover:

Alle elvarmekunder vil opleve at afregninger i første del af perioden vil blive større, idet de først vil opnå reduceret elafgift, når det samlede forbrug i perioden har passeret de 4.000 kWh.

Specifikt for 2025 vil alle elvarmekunder forventeligt modtage en korrektionsafregning af den første del af året fra GEV Elhandel. Alle elvarmekunder må derfor forvente en ekstra opkrævning for den reducerede elafgift de har fået i årets første måneder.

Med tilbagevirkende kraft:

For 2023:

For kunder med elvarme, som har forbrugt mere end 2.000 kWh frem til 30. juni 2023, forventes ændringen at give en reduceret elafgiftsbetaling for 2023. Dette gælder dog ikke elvarmekunder, som i 2023 enten har skiftet leverandør eller som ikke har haft et fuldt elvarmeår - fx ved flytning.

Årsnettofiserede anlæg med anden opgørelsesperiode end kalenderåret vil få genberegnet hele perioden hvori 1. januar 2023 indgår.

For 2024:

Der har ikke været ændringer i elafgiftssatsen i 2024, hvorfor der i udgangspunktet ikke skal forventes nogen konsekvenser for ændringer i elafgiftsberegningen.

Dog kan årsnettofiserede anlæg med anden opgørelsesperiode end kalenderåret være berørt, hvis disse rammer måneder i 2023, hvor den fulde elafgift var reduceret ligesom ændringer i elafgiftssatsen mellem kalenderårene, kan have konsekvens for elafgiftsopgørelsen.

Ændringer berører alle elvarmekunder uanset hvor man er kunde. Når Energinet DataHub har genberegnet ovenstående og udsendt nye grundlag til ovenstående og udsendt nye grundlag til GEV Elhandel, vil GEV Elhandel efterfølgende skulle udsende korrigerede opgørelser til slutkunder.

Forsinkelse - hvad betyder det for dig?

Energinet har desværre meddelt, at der er opstået forsinkelser med at få det nye system klar. Det betyder, at du i begyndelsen af 2025 stadig vil modtage din reduktion efter den gamle årlige beregningsmetode. Når det nye system bliver klar, vil Energinet genberegne din afgift tilbage fra januar 2025. Hvis du har betalt for meget, vil du automatisk få refunderet forskellen via din elleverandør.

Hvornår træder ændringen helt i kraft?

Energinet forventer, at den nye månedlige beregningsmodel vil være klar senest i første halvdel af 2025. Du behøver ikke selv gøre noget – alt sker automatisk, og eventuelle penge, du måtte have til gode, vil automatisk blive tilbagebetalt.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice, som er klar til at hjælpe dig.


© copyright GEV 2024.