GEV Elhandel sænker prisen med nyt elprodukt

GEV Elhandel lancerer et nyt elprodukt i uge 43, hvor nuværende kunder får en bedre aftale, og nye kunder kan vælge en enkel, gennemsigtig og lokal elaftale til en skarp pris.  

Med GEV Spot Kvarter introducerer GEV Elhandel en spotprisaftale, der følger elprisen helt ned på kvartersniveau og har lave omkostninger. Det giver en konkurrencedygtig pris på markedet – uden at gå på kompromis med gennemsigtighed, lokal forankring og god kundeservice.

Et enkelt produkt til en enkel pris

En familie på fire med ladeboks og et årligt forbrug på 8.000 kWh kan spare mere end 50 procent på den del af regningen, som GEV har indflydelse på, når de skifter fra GEV Spot til GEV Spot Kvarter. Omkostninger til tariffer, transport og statslig elafgift er fortsat de samme, uafhængigt af hvilket elhandelsselskab man vælger.

Hos GEV Elhandel handler det om at gøre tingene enkelt. Hvor mange udbydere har flere forskellige produkter, har GEV valgt et enkelt produkt til en god pris, der er baseret på åbenhed og ønsket om at give kunderne den bedst mulige aftale.

Det nye produkt lanceres i uge 43, og direktør René Heiselberg Gier fortæller:

”Jeg er både glad og stolt over, at vi som et mindre elhandelsselskab nu kan tilbyde et elprodukt, der er konkurrencedygtigt og på nuværende tidspunkt billigere end mange af de store aktører på markedet. Det nye produkt bliver dermed endnu et skridt mod at sikre forsyning til en lav pris til alle vores kunder.”

Eksisterende kunder kan flytte med det samme

Kunderne i GEV Elhandel kan se frem til lavere elregning med det nye produkt GEV Spot Kvarter. Alle nuværende kunder flyttes automatisk over på den nye aftale fra 1. marts, eller når deres introtilbud udløber, og dermed får langt de fleste en bedre elaftale. Ønsker man at få glæde af det nye produkt med det samme, kan man skifte allerede nu via www.gev.dk/elhandel

Ladeboks installeret af lokal installatør

Siden starten af 2025 har GEV solgt ladebokse fra Zaptec, og flere husstande i Billund Kommune har allerede fået installeret en ladeboks.

”Vores mission har hele tiden været, at det skal være let at være elkunde hos GEV. Derfor har vi også en samlet løsning til elbilsejerne her i Billund Kommune, hvor vi samarbejder med det lokale erhvervsliv omkring installationerne,” fortæller René Heiselberg Gier.

Den varslede nedsættelse af elafgiften fra 1. januar får betydning for elbilsejerne, der i dag har en ladeboks med refusion. Hos GEV følges udviklingen tæt og arbejder på en fair løsning, så kunderne fortsat får den bedst mulige aftale.

  • Det nye produkt hedder GEV Spot Kvarter og lyder på 3,5 øre per kWh og 29 kr. i abonnement i måneden, hvilket giver en markant besparelse for langt de fleste eksisterende kunder i GEV Elhandel.
  • Der er 0 kr. i oprettelse, 0 kr. i gebyrer, når du betaler din regning og ingen bindingsperiode.
  • Du kan møde GEV Elhandel på julemessen i Magion den 1. og 2. november og høre mere om det nye elprodukt samt ladeboksløsning.