GEV inviterer til festlig indvielse af Vorbasse Varmeværk
Det sker lørdag den 24. januar 2026 kl. 10 – 13, for at fejre det fællesskab og samarbejde, der har gjort projektet muligt.
Lørdag den 24. januar bliver der fyldt med musik, mad og mulighed for at få et kig på Vorbasse Varmeværk, der skal levere fjernvarme til borgerne i Vorbasse. Varmeværket åbner dørene til et åbent hus arrangement på Østergade 71 i Vorbasse, hvor alle interesserede borgere i Vorbasse og omegn er inviteret til en dag fyldt med taler, rundvisninger og aktiviteter for hele familien.
Officiel indvielse og åbent værk
Programmet byder blandt andet på velkomst og taler ved bestyrelsesformanden for GEV, Jørgen Kristensen og fra Jørn Poulsen, som har været med i arbejdsgruppen for fjernvarme til Vorbasse. Selve indvielsen markeres med at det røde bånd bliver klippet, hvorefter der er mulighed for at komme helt tæt på værket og samtidig vil projektets medarbejdere være til stede for en uformel snak om fjernvarme og mulighederne for at blive tilsluttet.
Fest for hele familien med Sherif Haps
Indvielsen bliver også en festlig dag for både store og små. En lokal pølsevogn sørger for mad, der er en skattejagt for børn og så kommer Sherif Haps og underholder kl. 11 på scenen i teltet.
GEV håber på mange besøgende på dagen, og opfordrer derfor dem, som har mulighed for det, til at ankomme på cykel eller til fods.
Tilmelding er ikke nødvendigt og arrangementet er gratis.
Program:
- Taler ved:
- Jørgen Kristensen, formand for GEVs bestyrelse
- Jørn Poulsen, medlem i arbejdsgruppen for fjernvarme til Vorbasse
- Klipning af det røde bånd
- Underholdning ved Sherif Haps kl. 11
- Rundvisninger på værket
- Mød projektmedarbejderne, og hør mere om varmeværket
- Mulighed for at høre mere om mulighederne for at komme på fjernvarmen i Vorbasse
- Mulighed for at snakke med GEV Elhandel
- Gratis pølsevogn og sodavand/øl fra Hancock
- Konkurrence

