Vandets Dag i Filskov

VANDETS DAG: GEV INVITERER INDENFOR PÅ FILSKOV VANDVÆRK

Torsdag den 27. marts åbner vi dørene på vandværket i Filskov, hvor der er mulighed for de lokale at komme ind, og se hvordan vi sikrer bæredygtig vandforsyning til byen 


I marts er det Vandets dag, og i den anledning vil GEV gerne invitere indenfor på Filskov vandværk. Så flagene hejses og dørene åbnes på Toftegårdsvej10, Filskov, 7200 Grindsted den 27. marts kl. 15.30-17.30.

Her får alle lokale andelshavere og borgere i Filskov mulighed for at deltage i rundvisninger, vandskattejagt og få stillet den værste sult, når vi får besøg af en pølsevogn.

- Vi er glade for at kunne byde de nye andelshavere velkommen i andelsselskabet GEV og ser frem til at invitere dem indenfor på værket, hvor vi hver dag arbejder for at sikre den bedst mulige vandforsyning

til byen. Vandets Dag giver os en unik mulighed for at møde dem, vi forsyner, i øjenhøjde og samtidig fortælle om det andelsselskab, de nu er en del af. Det er en stor glæde for os at kunne være med til at gøre en forskel for lokalsamfundet i Filskov, siger Jørgen Kristensen, bestyrelsesformand for GEV.

Kom, og få en pølse og en Cocio

Åbent hus-arrangementet starter kl. 15.30 og slutter kl. 17.30. På pladsen foran værket bliver der mulighed for at møde medarbejdere fra GEV, hvor du kan få dig en snak om vandforsyningen til dit hus. Der er mulighed for at se vandrør og en stophane samt høre mere om de aktuelle fjernaflæste

vandmålere. GEVs bestyrelse vil også være til stede på dagen, hvor der god mulighed for at høre mere om andelsselskabet og den kommende generalforsamling, hvor alle andelshavere er inviteret med.

Der er derfor lagt op til en god dag, hvor man kan komme helt tæt på vandværket og blive klogere på, hvordan ens vand bliver behandlet inden det bliver sendt ud til husene. GEV håber på mange besøgende på dagen, og opfordrer derfor også dem, som har mulighed for det, til at ankomme på cykel

eller til fods.

Det sker:       

-Åben pølsevogn med vand, Cocio eller øl kl. 15.30-17.30      

-Rundvisning kl. 15.45 og kl. 16.45 ved vandmester Thomas Hesselholt 

-Vandskattejagt -få en sej tatovering        

-Åben vandbar: få en gratis drikkedunk og tap dit eget vand fra vandværket

-Deltage i vandquizzen og vær med i lodtrækningen om 4xårskort til Wow-Park

Arrangementet er gratis at deltage i og finder sted på

Filskov Vandværk, Toftegårdsvej 10, Filskov, 7200 Grindsted

den 27. marts 2025 klokken 15:30-17.30.

KONTAKTOPLYSNINGER

For mere information kontakt:

Kontaktperson:
Marie Juncher
+45 43 14 00 78
mja@gev.dk

© copyright GEV 2024.