Telefon 75 32 11 66

Sponsorater

GEV ønsker at være et synligt, selvstændigt og lokalt forankret multiforsyningsselskab, der forsyner sine andelshavere med el, vand, varme og fibernet. 

GEV samarbejder med lokale partnere inden for sport og kultur, hvor der er et match mellem GEV, vores vision, værdier og det pågældende sponsorat. Vi har derfor udarbejdet en sponsorpolitik, så alle ansøgere har det bedst mulige udgangspunkt for at ansøge om et sponsorat fra GEV. 

GEV støtter lokale klubber og foreninger

Vi vil gerne give noget tilbage til lokalsamfundet. Vi sponsorerer derfor gerne tiltag, der øger eller fastholder kompetencer og viden i foreninger i lokalområdet. Vores sponsorpolitik er baseret på et noget-for-noget princip og ikke velgørenhed, hvorfor begge parter skal drage nytte af samarbejdet. 

"Sponsorater er for os et strategisk samarbejde, der understøtter vores vision og værdier. Vi arbejder altid målrettet på at skabe merværdi for GEV og vores interessenter."

- Direktør, René Heiselberg Gier 

Formålet med vores sponsorater

Sponsoraterne er forretningsmæssige aftaler, der skal være med til at skabe synlighed samt opbygge og øge kendskabet til GEV, således at GEV bliver den foretrukne leverandør. At kunderne kender os, når vi laver kampagner og andre salgsfremstød, er med til at øge salget i de kommercielle selskaber. Samtidig bruger vi aktivt de netværk, som vi får adgang via sponsoraterne til partnerskaber og salg til andre erhvervsvirksomheder.

Vigtigt at bemærke

  • Der er en årlig sponsorpulje på maksimum 250.000 kr.
  • Sponsoratet fordeles til 1-3 projekter, såfremt der er ubrugte midler i sponsorpuljen.
  • Et projekt kan tildeles et sponsorat for en periode på maksimalt 3 år. 
  • Vi støtter ikke politiske projekter og projekter med religiøse eller diskriminerende formål. 

Ansøgningerne bliver behandlet umiddelbart herefter og alle ansøgere får en tilbagemelding på deres ansøgninger. 

Indgåelse af sponsorsamarbejde (håndtryk)
Ansøg om sponsorat

To årlige ansøgningspuljer

Sponsorater kan søges i februar og september måned.

  • Første ansøgningsrunde (01.02.18-28.02.18)
  • Anden ansøgningsrunde (01.09.18-30.09.18)

Sponsoratet udbetales senest tre måneder efter ansøgningsfristens udløb.