Formål
At formindske risikoen for, at der sker forurening af vandbehandlingssystemet og drikkevandet i forbindelse med arbejde på systemet.
Ansvarlig
Maskinmesteren.
Beskrivelse
Når der arbejdes på vandværket, skal hygiejne reglerne følges, for at undgå en forurening.
Drift
Ved indgang til vandværkerne og pumpestationen, skal der bruges overtrækssko, eller rene sko.
Efter toiletbesøg samt når du har fået beskidte hænder, skal du vaske dine hænder. Du skal altid vaske hænder, før du arbejder med overflader, som har direkte kontakt med vandbaner. Værktøj, materiel og udstyr, som kommer i berøring med vandbanen, skal opbevares forsvarligt, så de ikke bliver beskidte,
samt renses og desinficeret med klor eller sprit inden brug. Ved samling af gevind rør, må der kun bruges unitape eller Loctite gevindsnor. Ved arbejde i rentvandstanke, reaktionstank og i filtrene, skal der bruges rene gummistøvler der er desinficeret, samt engangsdragt med hætte. Hætten skal bruges.
Korrigerende handling
Rengør og desinficerer værktøj, materiel og udstyr. Udskift engangsdragt og overtrækssko.
Vedligeholdelse
Denne instruks gennemlæses 1 gang årligt. Det vurderes om den følges, og ellers rettes arbejdsgangen
ind efter instruksen.
Er der konstateret ændret arbejdsgang på grund af øget/forbedret sikkerhed, skal instruksen tilrettes.
I forbindelse med gennemlæsningen af denne hygiejneinstruks, skal maskinmesteren hermed opfordre til, at man skal være meget opmærksom på fejl og risici samt komme med gode ideer til forbedringer.
© copyright GEV 2024.