Energiregning - Info om indefrysningsordning
Regeringen har i onsdags foreslået en indefrysningsordning for regninger på energi. Dette forslag er til politisk behandling og derfor ikke på plads endnu. Derfor kan vi heller ikke endnu regne på konsekvenserne for dig.
Vi er meget opmærksomme på de stigende energipriser, der også har ramt os som virksomhed. Selvom vores fjernvarmepris pt. ikke er steget, så ved vi, at vores andelshavere mærker prisstigningerne på mange andre områder.
Det er regeringens ønske at skabe ro om energiregningerne i husholdningerne. Desværre kender vi ikke detaljerne i, hvordan det skal lykkes fjernvarmekunder at udskyde deres energiregning. Samtidigt er vi ikke klar over, hvor meget der præcist bliver tale om. Folketinget er i disse dage i gang med at behandlet forsalget og forhandle rammerne for, hvordan en støtteordning kan udrulles bedst muligt.
Her fra GEV lover vi at holde jer opdateret, når vi ved mere. Vi beklager også, at der ikke på dette tidspunkt kan siges mere, men når regeringen er klar med en konkret ordning, vender vi tilbage med nyt til dig.
Mens vi venter på afklaring har du mulighed for at læse et par gode råd til, hvordan du kan spare på energien lige her: Spar på energien

- Regeringen har et udspil om energipriserne til forhandling med folketinget i disse dage.
- Indgrebet er planlagt til at gælde allerede fra vinteren 2022, men datoen for ikrafttrædelse kendes ikke endnu.
- I løbet af de næste måneder er GEV i gang med at udregne på prisen for fjernvarmen til 2023. Den pris er påvirkelig af de mange usikre og varierende energipriser, herunder særligt el-prisen for GEVs vedkommende. Derudover er EU ved at kigge på prislofter på elmarkedspriser. Det forventes behandlet og forhandlet i EU omkring den 30. september 2022.