Grindsted Vandværk
Grindsted Vandværk A.m.b.A. blev grundlagt den 17. februar 1931 med hjemsted i Grindsted. Selskabets formål er – i overensstemmelse med den til enhver tid gældende vandforsyningslov – på bedste og billigste måde at forsyne tilsluttede andelshavere og kunder inden for selskabets forsyningsområde med drikkevand.
Vand forsyningen
Der indvindes vand fra 2 kildefelter med 11 boringer, som alle er i ca. 110 meters dybde. Vandet hentes ind til vandværket, hvor det filtreres og iltes.
Derefter pumper vi vandet ud i vores vandforsyningsnet, bestående af et sammenhængende ledningsnet på ca. 250 km, hvorved vi forsyner ca. 4.300 husstande.